Utrolig tæt kamp

Utrolig tæt kamp

05-12-2016, 03:39 - Nordenskov

Forfatter: henry

Utrolig tæt kamp

I lørdagens volleykamp ude mod HIK Ålborg måtte Nordenskov UIF 1. divisions herrer se sig besejret med 3-1 i en usædvanlig tæt kamp.

”Vi kommer dårligt fra start i alle sæt, og vi må derfor kæmpe os tilbage og ender med at spille 3 meget tætte sæt, hvor marginalerne afgør det”, udtaler en skuffet anfører Troels Poulsen.

Alle mand var på banen for at forsøge og ændre noget, men det slog ikke til. Første sæt blev tabt 25-23 og varede ikke mindre end 39 minutter.  Andet vandt Nordenskov med 26-24, men tabte 3. sæt med 32-30 efter at have haft 3 sætbolde. I 3. sæt blev kantangriber Nick Siriban samtidig skadet, idet han vred om på foden. Det begrænsede naturligvis de taktiske muligheder.

Efter et meget træls tab af 3. sæt og skadesuheldet faldt Nordenskov nærmest hel sammen som hold i starten af 4. sæt og formåede ikke at komme ovenpå igen, før det var alt for sent. Sættet tabtes 25-17.

Kampen varede 2 timer og 2 minutter, hvilket i den grad vidner om en utrolig tæt kamp.

Det var en lang tur hjem fra Ålborg, og holdet må nu se sig henvist til 3. pladsen. Holdet skal nu tage point på lørdag den 10/12 i København må KV61 for at holde fast i en topplacering.

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies