LAG Fanø-Varde - Hvad skal millionerne bruges til?

LAG Fanø-Varde - Hvad skal millionerne bruges til?

23-11-2014, 09:25 - Tistrup

Forfatter: News

Under denne overskrift havde bestyrelsen for LAG Fanø-Varde (Den lokale Aktionsgruppe for Fanø og Varde kommuner) indbudt medlemmer til møde i forbindelse med udarbejdelsen af en ny udviklingsstrategi. Mødet blev afholdt i Blåvandshuk Idrætscenter i Oksbøl tirsdag d. 18. november og 42 medlemmer fra Varde og opland og Fanø kommune var mødt op for at give deres input til udviklingsstrategien for 2015 – 2020.

Udviklingsstrategien lægger rammerne for, hvad bestyrelsen skal arbejde med de kommende år, og således også, hvilke projekter, der kan modtage støtte fra LAG ordningen.

Tre overordnede emner er udpeget fra nationalt hold. Disse er

  •          Etablering og udvikling af micro- og småvirksomheder
  •          Etablering af basale serviceydelser og landsbyfornyelse.
  •          Samarbejdsprojekter (også på tværs af kommunerne).

Og det var således inden for disse emner, de fremmødte drøftede konkrete indsatsområder.

Efter en livlig og konstruktiv debat, tog bestyrelsen de mange ideer og indtryk med sig hjem til det fremtidige arbejde. Udviklingsstrategien skal være færdig i januar og sendes til godkendelse hos LAG'ens medlemmer, i de to kommuner samt hos regionen. Og herefter til endelig godkendelse hos Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

"Det er altså en længere proces vi er i færd med, og derfor beder vi også kommende ansøgere om at have tålmodighed" Udtaler formand for den nye LAG Fanø-Varde, Arne Haahr Hansen, og tilføjer "Vi har allerede fået flere henvendelser fra ansøgere, der gerne vil have fremsendt ansøgningsskemaer og så videre, men vi regner ikke med at være klar til at tage imod ansøgninger før marts eller april 2015."

I øjeblikket er udkastet til den bekendtgørelse, der sætter de lovgivningsmæssige rammer for uddelingen af LAG midler, i høring. Det er den frem til den 9. december, hvorefter der må påregnes en måneds tid, før den endelige bekendtgørelse træder i kraft.

Man kan stadig blive medlem af LAG Fanø-Varde (det er gratis at melde sig ind) ved at sende en mail til ha@fanoe.dk med oplysninger om navn, adresse, mailadresse og telefonnummer.

Kontaktoplysninger:

Udviklingskonsulent, Helle Andersen, Fanø Kommune, tlf.nr. 51835285, mail ha@fanoe.dk

Formand for LAG Fanø-Varde, Arne Haahr Hansen, tlf.nr. 20291387, mail ahhagro@mail.tele.dk

 

Tistrupnews

 

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies