Volleyball: Nordenskov sejre efter tæt kamp – igen!

Volleyball: Nordenskov sejre efter tæt kamp – igen!

20-11-2017, 03:27 - vardeinfo

Forfatter: News

Nordenskov sejre efter tæt kamp – igen!

Endnu en gang blev det til en sejr til Nordenskov volley over Randers VK. Endnu engang blev der tale om en tæt kamp med 3-2 som resultat. 20-25, 25-14. 25-23, 20-25 og 15-8 efter 1 time og 39 minutters spil.

Vores evne til at spille stabilt bliver i dag udfordret i dele af kampen, udtaler Cheftræner Simon Højen.

Randers VK spiller klogt og ved, hvordan de skulle presse os når vi ikke selv spiller optimalt.
Heldigvis får vi igen løst udfordringerne ved, at holdet arbejder på at bevare overblikket samt at arbejde på de taktiske aftaler, som vi inden kampen havde indgået. Dette ses bla. i 3 sæt, hvor vi vinder sættet trods at have været bagud 19-23.

Specielt i 2. og 5. sæt går tingene op i en højere enhed, hvor Randers ikke får ret meget indflydelse på spillet, idet vi samtidig får god spredning på vores angrebspunkter.
Specielt Libero Jonas Foldager udfører i disse perioder et godt og stabilt spil i både modtagning og forsvar.

Vi ser nu fremad mod onsdagens topkamp mod Ikast KFUM.
Det er en kamp, som vi glæder os meget til, da Ikast er kendte for deres meget stabile og hurtige spil.
De bliver en stor udfordring, men vi vil gå efter sejren og førstepladsen i 1. division.
Hvis det lykkes at vinde kampen, så er der ekstra bonus til spillerne fra en vores sponsorer, HH Tømrer og Snedkerforretning.

Topkampen spilles onsdag d. 22.11 17 kl. 20.30 i Helle Hallen.

 

Nederlag til BVC-Nordenskov damer.

Umiddelbart efter 1 divisionskampen søndag spillede 2 division damerne i Helle Hallen mod Sønderborg VK.

Det blev desværre til et 3-1 nederlag, selv om det så lovende ud ved stillingen 1-1 i sæt. Det unge hold fra Sønderborg havde tydeligvis en meget bred trup med flere strenge at spille ned BCV-Nordenskov.  I  de 2 sidste sæt kunne BVC-Nordenskov ikke fastholde det gode spil fra 2. sæt, som de vandt, fordi der netop kom et større pres fra Sønderborg. 

BVC-Nordenskov må nu se frem mod lokalopgøret den 3 dec kl. 13.00 på hjemmebane i Esbjerg Seminariehal mod VolleyTeam Esbjerg.

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies