Skolefodbold den 8. september

Skolefodbold den 8. september

11-10-2017, 01:28 - Hodde-Tistrup

Forfatter: Henry

Til vores hjælpere.

Kære alle, som hjalp til ved Skolefodbold den 8. september på Tistrup Stadion.

Vi blev i år ramt af meget dårligt vejr og måtte aflyse dagen efter et par timers spil. Det var en svær beslutning, da vi stod midt i at afvikle mange timers forberedelser og flere dages arbejde, og vi var SÅ klar til at give elever og voksne en god oplevelse. Trods den korte åbningstid er vi landet på et fornuftigt overskud.

I har alle bidraget med jeres indsats, positive humør og mange timers arbejde før, under og efter arrangementet. Det vil vi gerne takke jer for. I er i alt ca. 130 frivillige, som gør det muligt at vi år efter år kan skabe denne gode fælles dag i Tistrup.

Vi er klar igen næste år, og vi håber, at I igen vil bruge nogle timer i sammen med os fredag den 7. september 2018.

På styregruppens vegne

Hans Ole Hansen, Gitte Pallesen

Morten Antonsen, Michael Albertsen

Jan Rohde Nielsen, Helle Barslund Brun

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies