Et uddrag fra beretningen fra TEB`s generalforsamling + lidt kommentarer.

Et uddrag fra beretningen fra TEB`s generalforsamling + lidt kommentarer.

07-04-2022, 02:02 - Tistrup

Forfatter: Tistrup Mediehus - Pia

EFTERLYSNING !!!

Et uddrag fra beretningen fra TEB`s nyligt afholdte generalforsamling + lidt kommentarer.
Sammenholdet.
I samarbejde med de fleste af byens foreninger og mange frivillige, forsøgte vi at genstarte byen og lokalområdet med aktiviteter i området i og omkring hallen en lørdag formiddag i september.
Dagen kulminerede med ”Danmarks – måske – største gadefest” hvor børn og unge, modne og ældre, nye og ”gamle” beboere mødtes til et brag af en fest i hallen. Ca. 500 mennesker mødte op, og det var vores opfattelse, at de fleste havde en rigtig god dag og aften ud af det.
En speciel tak til vejformændene som ud over uddelingen af teaser også sikrede at vi fik så mange tilmeldinger som vi gjorde.
Tak til foreningerne som beredvilligt deltog og til Hodde-Tistrup Hallen, som blev centrum for aktiviterne.
Og – ja – arrangementet bliver gentaget i år i en endnu bedre udgave den 8. oktober 2022.
 
Vi efterlyser lige nu nogle frivillige, som har lyst til at være med i planlægningen af arrangementet. Du behøver ikke nødvendigvis at have nogen tilknytning til specielle foreninger, men en god ide, masser af energi og lyst til at deltage i SAMMENHOLDET - og gøre det endnu stærkere. Ring eller send en sms til Jens Bach Mortensen 2096 2800, eller Torben Haahr 2022 6862. Tag en hurtig beslutning - det er rigtigt sjovt.
Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies