Vigtig sejr til Nordenskov i volleyball

Vigtig sejr til Nordenskov i volleyball

09-10-2015, 12:41

Forfatter: Tistrupnews - RSS

Vigtig sejr til Nordenskov i volleyball

 

Volleyball herrerne i 2 division fra Nordenskov mødte søndag den 4/10 Skovbakken på udebane i Århus og kæmpede sig til en vigtig 3-2 sejr.

Nordenskov UIF mødte hel forventet et meget stærkt spillende hold i Skovbakken, som lagde godt ud ved at vinde de første to sæt med henholdsvis 25-22 og 25-21. Det lignede dermed en sejr til Skovbakken, men Nordenskov brugte modgangen og steppede op. Tredje sæt blev vundet af så stort som 25-13 af Nordenskov. Det var virkelig flot kommet tilbage i kampen.

Fjerde sæt blev meget lige med høj intensitet, men Nordenskov trak til sidst det længste strå og vandt sættet 28-26. Kampen skulle dermed afgøres i femte sæt, hvor Nordenskov viste stor klasse og vandt 15-11.

Assisterende træner Chris Van Vuuren udtaler, at en sådan sejr altid giver et boost til selvtilliden, især når man er nede med 2 sæt, men samtidig skal der fortsat arbejdes hård og fokuseret i træningen frem til næste hjemmekamp den 18 okt kl. 13.00 mod DHV Odense i Helle Hallen og landspokal kampen den 25 okt mod ligaholdet fra Hvidovre VK.

Nordenskov UIF ligger nu på første pladsen med 3 sejre i de første 3 kampe.  Vi har fået en rigtig flot sæsonstart. Stor ros til spillere og trænere fra volley formand Peder Foldager.

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies