Rundvisning i VESTJYLLANDSUDSTILLINGEN

Rundvisning i VESTJYLLANDSUDSTILLINGEN

04-12-2020, 06:22

Forfatter: Tistrup Mediehus - Henry

Rundvisning i VESTJYLLANDSUDSTILLINGEN

Torsdag d. 10. december kl. 16 kan JANUS byde på en hyggelig og inspirerende eftermiddag.  Anne Grethe Sværke, kunsthistoriker og leder af JANUS, viser rundt og fortæller om Vestjyllandsudstillingens kunstnere og deres gæster samt de værker, der i år har fundet vej til Tistrup.                                              

På grund af coronarestriktionerne er der kun plads til 9 deltagere. Det er således et lille og eksklusivt arrangement, og vil man være sikker på en plads, vil vi anbefale, at man melder sig til. Det er gratis, når entréen er betalt.

Hvis der viser sig at være stor interesse, vil vi lave en gentagelse senere i udstillingsperioden. 

Det er kun til rundvisningen, at der er deltagerbegrænsning. Der må gerne være flere besøgende, fordelt rundt i resten af huset. Vi har åbent, som vi plejer, fra kl. 13-16, og vi har mange gode julegaveidéer i butikken.

VESTJYLLANDSUDSTILLINGEN kan ses til og med d. 17. januar 2021.  

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies