Pressemeddelelse: Projektet Rekreative steder ved Letbæk Sø.

Pressemeddelelse: Projektet Rekreative steder ved Letbæk Sø.

25-05-2018, 12:19

Forfatter: News

Lørdag d.9. juni kl. 14.30 er der indvielse af projektet Rekreative steder ved Letbæk Sø.  Projektet er en del af udviklingsplanen for Hodde-Tistrup, udarbejdet i samarbejde med Varde Kommune.

Udgangspunktet for arbejdsgruppen i samarbejde med Hodde Sogneforening var et ønske om at Letbæk området blev åbnet op for handicappede og offentligheden uanset mobilitet samt at øge mulighederne for at alle kan opleve den unikke natur i området. 

Letbæk området er et populært udflugtsmål og med opførelsen af cykelstien mellem Hodde og Tistrup gennem området, muliggør det at endnu flere finder vej til det smukke område.  Ved hjælp af midler fra Varde Kommunes udviklingspulje, SE Vækstpuljen, Friluftsrådet, Sydbank, Tistrup Minitri madudvalget, FTF, Hodde Kro og HTSH udviklingsråd er det lykkedes at komme i mål.

I projektet indgår: handicapvenlige stier anlagt med stenmel, fra parkeringspladsen ved Letbæk Sø til et helt nyt madpakkehus ligeledes med fast underlag af stenmel, handicapvenlige borde-og bænkesæt og en udsigtspost i skoven ved søen. Her samles beboere i området til Skt. Hans aften hvert år.  

Eksisterende bænke rundt om søen og på de nærliggende stier er udskiftet med nye bænke.   

Projektet er gennemført med frivillig arbejdskraft og stor velvilje fra områdets ejer, Tom Pettermus, Letbæk Mølle.

Projektgruppen glæder sig til at vise området frem og med borgmester Erik Buhl til at klippe snoren, kommer indvielsen til at være en fejring af arbejdet og færdiggørelsen af området.

Projektgruppen vil være vært ved en forfriskning, kaffe & kage og håber at mange vil deltage lørdag den 9 juni kl. 14.30 og være med til at give en kæmpe stor tak til alle sponsorer og frivillige.

------------------------------------
Ønskes der yderlige oplysninger kan projektgruppen kontaktes pr. telefon:
Metha Clausen, 27735194
Poul Sørensen, 40369094
Jutta Præstegaard, 30499094
Minna Antonsen, 28609842
Eyrún Thórólfsdóttir, 51514041

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies