
KAFFEBORD MED REVL&KRAT
14-10-2016, 06:28 - Blåvand
Forfatter: henry
SÅ ER DER IGEN MUSIK MED HJEMMEBAG OG KAFFE I OKSBØL
Idræt Om Dagen og SportsPark Blaavandshuk er klar med en gentagelse fra sidste år,
hvor Zenobia leverede en fantastisk musikalsk oplevelse og de lokale sikrede masser af kage til de over 100 deltagere.
Lørdag d. 29. Oktober kl. 14.00 i Den Gl. Hal gentages arrangementet,
hvor det musikalske er lagt i hænderne på legendariske Revl & Krat som er garant for en god gang traditionel folkemusik –
gamle og nye sange blandet med lidt irsk og skotsk.
Kagebordet klares af Idræt Om Dagen i Oksbøl, som har op til 100 aktive medlemmer i gang hver tirsdag formiddag.
Lørdag d. 29. oktober står den dog på kage og en god gang musik og sang.
Billetsalget foregår fra SportsPark Blåvandshuk til kun Kr. 75,00 pr. billet.
×