Nødråb fra HTS

Nødråb fra HTS

22-09-2016, 09:45 - Tistrup

Forfatter: henry

Kære forældre og andre interesserede i HTS

På banerne i HTS går det rigtig godt. Vi har hold fra små fødder til U16. Både drenge og piger har mange fornøjelige timer med fodbolden.

Men på trods af mange børn, mangler vi desværre hjælp i klubbernes ungdomsudvalg.
Aftalen mellem HTS er, at der skal sidde i alt 9 personer i ungdomsudvalget og 6 personer i Indeudvalget.
Gerne henholdsvis 3 og 2 personer fra hver klub.
Der er de seneste år blevet reduceret kraftigt i udvalgsmedlemmer, da det har været meget svært at rekruttere nye personer til at træde ind.

Nu er grænsen dog nået og vi ser os nødsaget til dette nødråb.
Der sidder i dag kun 5 personer i ungdomsudvalget. (2 fra Horne, 2 fra Sig og 1 fra Tistrup).
Indeudvalget består i dag af 4 personer. (2 fra Horne, 1 fra Sig og 1 fra Tistrup). Dvs. at der mangles minimum 6 personer i alt.

Ungdomsudvalget beskæftiger sig bl.a. med:

Finde trænere
Planlægge træningstider/steder
Holdtilmelding
Kontaktperson for hold
Holde styr i boldrum
Trøjer
Indkøb af rekvisitter
Planlægning af kurser
Administration af medlemmer
Div. administration
Diverse

Man kan sagtens være med i udvalgene uden at have meget forstand på fodbold.
Vi håber dette har vagt jeres interesse, således vi kan bevare et godt fodboldsamarbejde i HTS og børnene forsat kan nyde timerne på grønsværen.
Har du yderligere spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte:

Mark Thygesen 27207310
Mogens Hede 28266206
Jan Pedersen 23410114

Mandag d. 10/10 2016 kl. 20.00 afholdes i Horne Hallen møde om fremtiden for udvalgene.

Her vil der være repræsentanter til stede fra alle udvalg og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.
Håber rigtig mange vil møde op, således vi kan løfte i flok og hjælpe hinanden.

Med venlig hilsen

Ungdomsudvalg og bestyrelser i HTS

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies