Læserbrev: Venstre i Varde Kommune

Læserbrev: Venstre i Varde Kommune

19-11-2017, 02:17 - olgodinfo

Forfatter: News

Biogas anlæg syd for Ølgod?

For får dage siden havde varde kommune inviteret til borgermøde om planerne for et biogasanlæg syd for Ølgod ved Hjeddingvej. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at mange af de fremmødte borgere gav udtryk for bekymring. Det er ganske forståeligt. Der planlægges noget nyt i ens nærområde, og man er måske lidt i tvivl om fakta, så helt forståeligt, at man går lidt i forsvarsposition.

Historisk set har varde kommune både i 2013 og senest i 2017 i kommuneplanen udlagt områder, der kunne være særligt egnede til biogasanlæg. Det er gjort for at imødekomme et statsligt ønske om, at der etableres mere vedvarende energi i Danmark, og herunder biogasanlæg. Kommuneplanen har hver gang været i høring, og der er holdt borgermøder om indholdet.

I ”Ølgod-projektet” ligger det ønskede anlæg i tilknytning til et sådant udpeget område. Lovmæssige afstandskrav til naboer mm er overholdt, og fx er lovkravet ved nærmeste nabo 5 lugtenheder, og beregninger på anlægget viser, at der max nås 2 lugtenheder ved nærmeste nabo.

Der bliver øget trafik på berørte veje, og derfor udvides Hjeddingvej på et stykke fra 4,5 til 6 meter i det fremlagte projekt.

Det er ikke nemt med udvikling af vedvarende energi. Vi vil alle gerne have det, men vi bliver bekymrede, hvis det kommer for tæt på. Det er forståeligt, og netop derfor afholdes både høringsfaser og borgermøder om den slags sager.

Af Preben Friis-Hauge (V), byråds- og regionsrådskandidat

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies