Bliv klogere på samtidskunsten!

Bliv klogere på samtidskunsten!

27-06-2021, 08:57 - Tistrup

Forfatter: Tistrup Mediehus - Henry

Kunstnernes Sommerudstilling 2021:

Bliv klogere på samtidskunsten!

 Efter endnu et år med corona og deraf følgende usikkerhed er vi lykkelige for at kunne åbne årets KS i Tistrup, for 49. gang. Der var større søgning til KS 21, end der har været i flere år. Censorerne havde således et ekstraordinært godt udvalg at vælge imellem, og årets udstilling er da også blevet vellykket. Den byder på en mangfoldighed af kunstneriske udtryksformer som maleri, skulptur, grafik, keramik, tekstilkunst, installationer og video.

 

Vi kan tilbyde følgende arrangementer:

Artists Talk: søndag d. 27. juni kl. 14 har I chancen for at blive klogere på kunsten – i almindelighed og i særdeleshed på KS-kunsten. Her holder vi nemlig Artists Talk i JANUS.

6 af KS-kunstnerne vil være til stede og fortælle om deres udstillede værker og om, hvordan de ellers arbejder kunstnerisk.

 Rundvisning med Peter Haarby søndag d. 4.  juli kl. 14

Moderne kunst kan være svær at forstå. Men med Peter Haarby som guide kan vi love publikum en underholdende og pædagogisk indføring. Han er en erfaren kunstformidler med smittende engagement og stor viden om samtidskunst.

 Artists Talk: søndag d. 1. august kl. 14 er det 6 nye KS-kunstnere, der vil fortælle.

 Tilmelding IKKE nødvendigt.

KS 21 kan ses fra 19. juni til 8. august

Åbningstider: tirsdag – søndag kl. 11-16, mandag lukket

   JANUS – Vestjyllands Kunstmuseum, Lærkevej 25, 6862 Tistrup, 75299825.

Janusbygningen@vardemuseerne.dk www.janusbygningen.dk

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies