40 år på HTH - med en forkærlighed for Kehlermaskinen

40 år på HTH - med en forkærlighed for Kehlermaskinen

16-07-2021, 08:00 - Tistrup

Forfatter: Tistrup Mediehus - Henry

40 år på HTH - med en forkærlighed for Kehlermaskinen

Kilde JV - se artikel HER

Svend-Erik Knudsen, Diget 5,  Tistrup, kan den 3. august fejre sit 40 års jubilæum på Nobia/HTH i Ølgod.

Svend-Erik startede i massivtræsafdelingen, hvor han efter et år blev ”linjefører”. Dette var han i 12 år. I 1993 skulle afdelingen flytte til Bjerringbro. I tre måneder hjalp han til med at med at klargøre afdelingen og starte den op til produktion. Kehlermaskinen blev dog i Ølgod, og Svend-Erik rykkede derfor tilbage til afdelingen for at producere lister. I 2006 blev han flyttet til kantlimeren, hvor han var i fire år, inden han igen kom tilbage til Kehlermaskinen. Her er han forsat at finde den dag i dag.

I fritiden nyder han at gå ture i naturen og spille en god omgang kroket. Han holder meget af fisketure og et godt slag kort med kortklubben. Fritiden og ferierne nydes i den grad også med familien; kone, to børn, svigerbørn og tre børnebørn med et fjerde medlem på vej. Han og familien har nydt mange ture til Bornholm, mens den nyeste form for ferie er krydstogter.

Dagen fejres med åbent hus fra kl. 17.

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies