25-års jubilæum ved Primo Danmark A/S

25-års jubilæum ved Primo Danmark A/S

14-02-2022, 10:30 - Tistrup

Forfatter: Tistrup Mediehus - Pia

Allan Olesen kan torsdag 17-2-2022 fejre sit 25-års jubilæum ved Primo Danmark.

Allan er udlært maskinarbejder på DSB Centralværkstedet i Århus. Allan startede oprindeligt ved daværende BP Maskinværksted i Ølgod. Allan fulgte med, efter Primo Danmarks opkøb af virksomheden i 2002 og overflytning til nuværende lokaler i Tistrup i 2007.

Allan er en faglig meget dygtig og afholdt medarbejder. Han beskæftiger sig hovedsaligt med CNC arbejde af forskellig art, men er ligeledes ofte at finde i tråd-gnistafdelingen. Allan er meget fleksibel og møder gerne senere ind end andre kollegaer, for at sikre at maskiner også kører om aftenen. Det er af stor betydning for os.

Allan har ligeledes en stor viden inden for elektronik og ikke mindst fejlfinding samt reparation af vores produktionsudstyr. Her kommer hans store tålmodighed til sin ret og det har igennem tiden været en uvurderlig hjælp.

Allan bruger fritiden på sit hus i Grønfeldt og sommerhuset i Blåvand, som han har sammen med sine søskende. Fritiden bliver ligeledes ofte brugt på at ”nørde” med elektronik, eller på at lave service på egen bil.

Dagen markeres med en reception på Primo for familie og kollegaer 

 Jens Peder Hansen

 

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies