Tistruplunds Vennekreds har ikke taget navneforandring..

Tistruplunds Vennekreds har ikke taget navneforandring..

13-03-2015, 05:22

Forfatter: News

Tistrup Plejecenter hedder det nye plejehjem i Tistrup, men ”Vennekredsen” har ikke taget navneforandring og hedder fortsat Tistruplunds Vennekreds.

Tistruplunds Vennekreds er en forening, der står for forskellige arrangementer i løbet af året. Vennekredsen afholder bankospil og torsdags-hygge i hver måned samt to årlige udflugter: En tur om foråret, løvspringstur, og en tur om efteråret, løvfaldstur. Der ud over står vennerne bag det årlige julemarked, som afvikles på Tistrup Plejecenter. Jens Thorhauge betegner Vennekredsen som ”Flødeskum på hverdagen for de ældre i Tistrup og opland”.

Bestyrelsen bag Tistruplunds Venner består af 8 folkevalgte. Vennekredsen holder generalforsamling i maj, og alle kan være medlem. Som medlem får man et blad 4 gange om året, hvori der kan læses om arrangementerne m.m. Et medlemskab koster 50,00 kr. om året, og der er ca. 230 medlemmer af foreningen.

Ud over medlemskontingentet oplever Tistruplunds Vennekredsen, at en del ældre donerer bidrag til Vennekredsen. Det er frivilligt og ikke noget bestyrelsen tager initiativ til.

Det sidste arrangement Tistruplund Vennekreds havde på programmet, var i torsdags, hvor der var besøg af Varde folkedansere.

 

SE billeder fra arrangementet HER..  

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies