Stafet for livet - På Ølgod stadion

Stafet for livet - På Ølgod stadion

27-04-2015, 05:44

Forfatter: News

På Ølgod stadion weekenden den 13.-14. juni kl. 11.00 – 11.00.

 

Vi har deltaget de 2 sidste år og gør det igen.

 

Deltagergebyret på 100 kr. pr. person går 100% til KRÆFTENS BEKÆMPELSE (undertegnede har ingen økonomisk gevinst ud af at oprette holdene).

 

Vi har i år oprettet 2 hold:

 

TEAM SPINNING for de der har lyst til at spinne 1 til flere timer i tørvejr. Vi sidder i et telt som er åben ud mod pladsen og spinner til baggrunds musik. Der er ikke instruktør til timerne.

 

FIGHT NIGHT er oprettet for at kæmpe sammen med Niclas Gärtner og Klaus Kildegaard i Deres kamp mod kræft.

 

Niclas Gärtner fik konstateret kræft første gang den 11.12.13 og er 2 gange erklæret rask, men er stadig i behandling for teratomer, der har breds sig til halsen.

Klaus Kildegaard har netop fået konstateret lymfekræft.

 

Både Niclas og Klaus er bosiddende her i Tistrup. De er bare 2 af alle dem der i Tistrup lever med kræft, har overvundet kræft eller har tabt kampen til kræft.

 

Tilmeld dig NU og bak op i 24 timer om de kampe både Niclas og Klaus kæmper hver dag.

Vil du gerne høre mere om arrangementet må du gerne kontakte undertegnede.

 

”Kræft kan ramme alle og når det rammer, bør vi stå sammen og være åbne om sygdommen og hjælpe hvor vi kan.”

 

Holdkaptajn på begge hold

Heidi Vestergaard Hansen

Mobil: 28565083

 

Mød Tistrupnews på Facebook, og få vores tophistorier på din væg. Klik på linket https://www.facebook.com/Tistrupnews

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies