Sejr til Nordenskov UIF

Sejr til Nordenskov UIF

23-03-2017, 06:19 - Nordenskov

Forfatter: Henry

"Endnu en fed sejr til Nordenskov.

Det blev igen til fuldt pointudbytte, da Nordenskovs volleyherrer efter blot 56 spilleminutter kunne fejre en sejr over favoritterne fra Randers.

Nordenskov havde fundet noget af deres allerbedste spil frem, og det var derfor en storsmilende cheftræner Jakob Møller, der kort efter kampen satte ord på kampen: "I dag var en sand fornøjelse - næsten perfekt, og en af de kampe vi vil se tilbage på længe, og bruge som et pejlemærke efter, hvordan vi vil performe. sagde han og fortsatte: "I sidste uge spillede vi også en fremragende kamp, men på en noget billigere baggrund. Randers holdet består udelukkende af meget dygtige og erfarne spillere, og de har en bredere trup end os, men vi formår at sætte os tungt på dem, og få spillet til at foregå på vores præmisser" "Jeg er utroligt stolt af den indsats holdet leverer. Vi har været ramt af et formdyk mod slutningen af grundspillet, men det var svært at se i dag, og det er en fornøjelse at se vores unge spillere, Lars, Anders og Søren, går ind og løfter en taktisk meget svær opgave i dag:" sluttede Jakob Møller, før han og resten af truppen skulle på en god tur hjem.

Hjemme i Nordenskov var det også en glad Volleyformand, Peder Foldager, der modtog nyheden om sejren:" Med dagens sejr er vi utrolig tæt på at nå vores mål om overlevelse i 1. division, hvilket vil være første gang nogensinde for Nordenskov." sagde han og fortsatte: "Det er bare så dejligt at se, at alle de hårde arbejdstimer, som holdet har lagt henover vinteren bærer frugt. Nu mangler vi bare den sidste sejr, så vi ikke er afhængige af andre resultater og så kan vi for alvor kan rette blikket mod næste sæson" Nordenskov har nu 3 hjemmekampe tilbage i kvalifikationsspillet. Den første nu på lørdag kl 16 mod Bedsted i Helle Hallen.

Fakta:

1 sæt: 25-18

2 sæt 25-18

3 sæt 25-23

Kamptid: 1 time og 2 minutter

Effektive spilleminutter: 56 minutter

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies