Så blev første spadestik til den nye børnehave i Tistrup taget med is og flag.

Så blev første spadestik til den nye børnehave i Tistrup taget med is og flag.

01-05-2015, 10:30

Forfatter: News

Per Rask Jensen, udvalgsformand for Børn og Unge i Varde Kommune og Preben Friis-Hauge, formand for Plan og Teknik i Varde Kommune var med til at tage det første spadestik til den nye børnehave i Tistrup.

Børn og pædagoger var mødt talstærkt op i det dejlige forårsvejr, og der blev viftet med Dannebrog.

Per Rask Jensen kom ind på i sin tale til de fremmødte, at det er en rigtig stor dag for Børnehaven Møllehuset i arbejdet på at få en ny børnehave. Med den nye børnehave er der lagt op til et rigtig godt børneliv i Tistrup, og den er med til at manifesterer Tistrup sig som en god og attraktiv by for børnefamilier. Det var et enigt byråd der bakkede op om placeringen af børnehaven, som er en kommunal investering på omkring 15 mill kr. Den nye børnehave kan rumme 100 børn.

I mens den nye børnehave er under opførelse holder børn og personale til på Tistruplund, og det er rigtig fine lokaler, de der har fået stillet til rådighed, men som Preben Friis-Hauge sagde i sin tale har det nok ikke været med i normeringen af personale, at der skulle være arbejdsplader 3 – 4 steder ude i byen for at få plads nok. Stor ros til personalet for at løse den opgave til UG. Der har altid været hjerterum i Møllehuset, og der har altid været en stor opbakning fra forældrene. Allerede for 25 år siden, hvor Preben Friis-Hauge havde sin daglige gang i Møllehuset, var der pladsmangel, så han ønskede stort til lykke og god arbejdslyst med projektet.

 

Flere billeder her

 

Mød Tistrupnews på Facebook, og få vores tophistorier på din væg. Klik på linket https://www.facebook.com/Tistrupnews

Af TistrupNews - RSS

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies