Opfølgning på oliefund

Opfølgning på oliefund

20-08-2019, 11:06 - Hodde-Tistrup

Forfatter: henry

Rapport fra olieforurening i sø nær Kirke Álle i Tistrup

Christian Anneberg anmeldte den 17. august 2019 sidst på eftermiddagen en olieforurening i sø nær Kirke Álle i Tistrup. Da forureningen ikke var så stor, aftalte vi at jeg skulle komme til Tistrup søndag formiddag.

Søndag den 18. august kl. 11.45 ankom undertegnede til sø i Tistrup, hvor der var en olieforurening. Figur 1 viser hvor forureningen fandt sted. Figur 2 og 3 viser nærbillede af olieforureningen.

Klaudi Andresen kontakte Susanne Fast, Sydvestjysk Brand, og aftalte at hun skulle komme op og se på forureningen.

Christian Anneberg og 5 andre naboer kom ligeledes ned til søen.

Umiddelbar kunne det ligne olie fra en bil, der havde fået skiftet olie. Jeg vil vurdere, at der var tale om 10-20 liter olie.

Sammen forsøgte vi at finde årsagen til olieforureningen. Det gjorde vi ved at se i 4 brønde. I den sidste brønd vi løftede, var det svært at vurdere, hvor olien kom fra, da der kom 3 store rør ind i denne brønd.

Efterfølgende kontrollerede Susanne Fast, Christian Anneberg og undertegnede foderstofforretningen, der lå op ad Vardevej. Christian Anneberg kontaktede DLG, og en person, der arbejdede på foderstofforretningen, kom til stede.

Vi konstaterede at olieforureningen ikke om fra foderstofforretningen.

Mandag den 19. august placerede Varde Kommune en flydespærre i søen, så olien ikke spreder sig. Se figur 4.

Oliespærren skal ligge i 7-14 dage, hvor den skal suge olien op.

Mandag formiddag snakkede undertegnede med Gurli, der er nabo til søen. Vi aftalte at hun skulle kontakte undertegnede hvis der kommer mere olie.

Varde den 19. august 2019 
Miljøvagt Klaudi Andresen

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies