Filmaften i JANUS: ’Mon Oncle’, en film af Jaques Tati.

Filmaften i JANUS: ’Mon Oncle’, en film af Jaques Tati.

07-10-2020, 11:40

Forfatter: Tistrup Mediehus - Henry

Filmaften i JANUS: ’Mon Oncle’, en film af Jaques Tati.

Onsdag d. 21. oktober kl. 19

 Vi viser Tatis komedie, Mon Oncle, fra 1958.

Den vidunderlige fim er en yderst morsom satire over forbrugersamfundet og den moderne verdens fascination af teknologi. Hovedpersonerne er den excentriske og gammeldags Monsieur Hulot (Tatis alter ego), en drømmende og upraktisk mand, og hans nevø, den niårige Gérard. De to lever i vidt forskellige verdener, men har et nært og varmt forhold. Gérard beundrer sin onkel og elsker hans anderledes verden, hvor man må smovse i usunde kager og grise sig til, når man leger. Alt sammen til skræk og rædsel for hans snobbede og materialistiske forældre.

Filmen er med andre ord en meget morsom skildring af konflikten og brydningen mellem den trygge gammeldags verden i 1950'erne og den nye moderne tid med strømlinet effektivitet og forbrug. Dvs. 1960’erne, hvor det handlede om at vise sin status gennem forbrug og ting.   

Tati spiller selv rollen som Monsieur Hulot, og han er ubetalelig i sine mange fejltrin og med sine små pudsige karaktertræk.

’Mon Oncle’ er Tatis tredje spillefilm. Den er oscarbelønnet og har vundet adskillige andre priser. Det er Tatis mest roste film, og den opnåede enorm popularitet.

 

Filmaftenen er et arrangement i forbindelse med vores udstilling T!NG, der som bekendt har fokus på netop ’ting’. Tatis film med sin kritik af 1950’ernes gryende materialisme kan fungere som en kommentar til vores samtid, hvor fascinationen af ting og teknologi er blevet om muligt mange gange større.  

Filmen er bestemt et gensyn værd, hvis man allerede har set den. Og hvis ikke, venter der en helt særlig, varm og anderledes filmoplevelse.

 Filmaftenen er arrangeret i samarbejde med Tistrup Filmklub.

Med venlig hilsen

 

JANUS – Vestjyllands Kunstmuseum

Lærkevej 25, 6862 Tistrup, 75299825.

mail@janusbygningen.dk   www.janusbygningen.dk 

Åben tirsdag-søndag kl. 13-16. 

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies