Læserbrev: Når udlicitering af velfærd løber løbsk

Læserbrev: Når udlicitering af velfærd løber løbsk

12-10-2021, 11:20 - Dinenyheder

Forfatter: Tistrup Mediehus - Pia

Når udlicitering af velfærd løber løbsk – velfærd er for borgerne og ikke for at virksomheder kan tjene penge. 

De sidste mange år har det været populært at udlicitere flere og flere velfærdsopgaver. Vi er blevet fodret med de gode argumenter om den effektivitet, der hersker på det private arbejdsmarked, hvilket har gjort det attraktivt at udlicitere flere velfærdsopgaver. Senest har vi haft genudbuddet på madservice i Varde Kommune, hvor Venstre i Varde Byråd har stavnsbundet os på nogle urimelige vilkår, der både betyder udflytning af arbejdspladser fra kommunen og en øget klimabelastning.

Forrige år kom det frem, at det firma, der havde vundet det kommunale udbud på rengøring, hverken leverede opgaven tilfredsstillende og muligvis havde brugt illegal arbejdskraft. Kommunen valgte hurtigt at trække opgaven hjem og der venter en retssag i november 2021 omhandlende dette.

Det er de ting, der kan ske, når vi overlader ansvaret til private aktører, der byder ind for at tjene penge på velfærd. Sådan er det ikke med en kommune - En kommune er ikke en virksomhed, men en leverandør af velfærd til borgerne. Og incitamentet er ikke at tjene penge, men at sikre en anstændig drift.

I socialdemokratiet vil vi gerne sende et tydeligt signal - Vi ikke ønsker at udlicitere og vi vil gerne samle et flertal for at vi igen, ligesom det tidligere har kunne lade sig gøre, at lave mad på vores plejehjem. Vores ældre fortjener at få madduften og stemningen tilbage – og vores medarbejdere fortjener at have et ordentligt arbejdsmiljø.

AC Hoxcer Nielsen

Bakkevej 26, Varde

Byrådsmedlem for Socialdemokratiet

Medlem af Udvalget for Social og Sundhed

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies