Gurli siger tak

Gurli siger tak

03-05-2023, 09:06 - Tistrup

Forfatter: Tistrup Mediehus -Henry

Farvel & Tusind tak.

 Efter 31 dejlige år som dagplejer i TIPPO har jeg valgt at gå på efterløn, jeg vil derfor gerne takke nuværende og tidligere kollegaer for godt samarbejde gennem årerne.

Samtidig vil jeg også takke bestyrelserne gennem årene for alt hvad I har ydet – uden jer, ingen TIPPO. I har brugt mange timer og søvnløse nætter på, at få TIPPO til at blive det den er i dag.

Der skal også lyde en stor tak til forældrene.

Tak for, at I har givet mig lov til at passe jeres små guldklumper, som hver og èn har en helt speciel plads i mit hjerte.

Tusind tak til alle der var med til at gøre min sidste arbejdsdag til noget helt specielt.

Tak for gaver blomster, sms’er og besøg det varmer langt ind i hjertet.

Jeg ønsker TIPPO god vind fremover med en masse skønne unger, pas godt på hinanden og TIPPO.

 Kærlige knus til jer alle fra

Gurli

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies