God udebanesejr til Nordenskov volley

God udebanesejr til Nordenskov volley

26-02-2018, 09:55 - vardeinfo

Forfatter: News/Peder Foldager

Sejr over Lyseng IF på 3-1 (25-18, 22-25, 25-14, 26-24) efter 1 time og 20 min i weekendens kamp i Århus.

En god og vigtig sejr fordi vi i store dele af kampen spiller det spil, som vi gerne vil udtaler cheftræner Simon Højen.
Vi har nu i en periode haft nogle udfordringer i vores modtagningsspil, hvilket har betydet at vores centerangreb har haft vanskelige kår.
Dette var også tilfældet i dag – selvom der dog var bedring at spore.
Vi var derfor bevidste om, at vores point skulle laves gennem angrebspunkterne på kanterne og det lykkedes vi også med i store perioder, fortsætter Simon Højen.

Samtidig viste vores blokade -og forsvarsspil gode takter.

Det gav os både direkte point efter Lysengs slag i vores blokade eller at vi efter forsvarsspil scorer efter et godt transitionsangreb.

2. sæt taber vi efter 2 perioder i kampen, hvor vi laver for mange fejl både i modtagning og efterfølgende i vores angreb. Det er desværre vores koncentration og fokus, som har for store udsving, hvilket Lyseng klogt udnytter. Selv om vi i slutningen af sættet henter mange point, er det desværre ikke nok og vi må strække våben.

I 4. sæt står vi i samme situation og er bagud 8-12, men kommer efter en time out med i kampen igen og følges med Lyseng til 23-23.

I denne periode tager især centerspiller Anders Graversen et stort ansvar i både blokade og forsvar.
Lyseng kommer på 23-24 og kan efterfølgende lukke kampen.
Vi får dog styr på situationen efter endnu en time out og vinder 3 point i streg og dermed kampen.

 

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies