Fokus på lungesygdommen KOL.

Fokus på lungesygdommen KOL.

22-10-2014, 10:27 - Tistrup

Forfatter: News

Onsdag d. 19. november er det International Lungedag.
Varde kommune vil i samarbejde med Lungeforeningen og Apoteket sætte fokus på KOL – vi tyvstarter Lungedagen med et arrangement i Medborgerhuset onsdag d. 12.november kl. 18-20.

 

Fra kl. 18-19 er der mulighed for:

 

  • at få målt sin lungefunktion
  • få tjekket, om man tager sin inhalationsmedicin rigtigt
  • få information om rygestopkurser – også digitale rygestopkurser
  • møde medarbejdere fra kommunen, der til dagligt arbejder med KOL
  • at få en uforpligtende snak med Lungeforeningen

 

Kl. 19 kommer Peter Qvortrup Geisling forbi og fortæller om hans vinkel på KOL og Sundhed.


Der er tilmelding til arrangementet. Tilmelding sker ved at ringe på tlf. 7994 6060.

 

Hvad gør Varde Kommune for at holde fokus på KOL?

Der er skabt et samarbejde på tværs af fagområder i kommunen, som arbejder på at støtte både borgere med KOL samt deres pårørende gennem kompetenceudvikling af medarbejdere i sygeplejen, hjemmeplejen og i træningsafdelingen. Der er skabt nye tilbud målrettet borgere med KOL – i kommunalt regi, men også i Foreningsregi.

 

I Varde kommune er der tilbud som:

  • digitalt rygestopkursus
  • KOL og KOR
  • træningstilbud i Varde Gymnastikforening
  • undervisnings- og træningstilbud i kommunen
  • støtte til og involvering af pårørende til borgere med KOL

 

Der er også skabt et samarbejde med Apoteket i Varde omkring KOL, og med Jysk
Landbrugsrådgivning, som har sat fokus på arbejdsrelateret KOL i landbruget.


Sideløbende arbejdes der med nye teknologiske muligheder som KOL-APP til med-
arbejdere og digitale undervisningsredskaber som Webinarer, som vi bl.a. bruger til
digitalt rygestopkursus.

 

En sygdom med ringe opmærksomhed og lav status

KOL har i mange år været forbundet med rygning, og sygdommen er også kendt som ”Rygerlunger”.

Det giver en oplevelse af, at folk selv er skyld i sygdommen, og derfor må det også være folks eget ansvar, når de bliver syge.

Men vi må ikke glemme, at da folk begyndte at ryge i 50´erne, 60´erne og 70´erne, der var der en helt anden rygekultur. Det gav status at ryge. Tænk engang tilbage på de forførende tobaksreklamer.

 

KOL skyldes ikke kun rygning. Forskningen peger på, at også arbejdsrelaterede påvirkninger og genetik har en betydning for udviklingen af KOL.

For de mennesker, der har svær KOL er angst og utryghed en del af hverdagen, fordi man ikke kan ”få luft”. Man isolerer sig og bliver ofte mere og mere ensom.

 

Fakta om KOL.

KOL er en lungesygdom, der rammer mange danskere. Over 400.000 danskere lever med sygdommen, men kun omkring halvdelen er klar over, at de har KOL. Sygdommen kommer som regel snigende over flere år, og det betyder, at mange ikke opdager sygdommen, før deres lungefunktion er væsentlig nedsat.

KOL er årsag til, at en stor gruppe borgere bliver indlagt igen og igen. På årsplan bliver det til 23.000 indlæggelser. Det har store personlige og sociale omkostninger for den enkelte borger og for de pårørende, og det har store omkostninger for kommunerne og for samfundet

Lungeforeningen anslår, at omkring 16 danskere dør hver dag på grund af KOL. Det gør KOL til en af de hyppigste dødsårsager i Danmark.

 

Bliv ven med Nyt fra hele Varde Kommune - fra hede til hav på Facebook, og få vores tophistorier på din væg. Klik på linket https://www.facebook.com/pages/Nyt-fra-hele-Varde-Kommune-fra-hede-til-hav/432346533508430

 

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies