Erhvervslivet inviteres back stage på Varde Sommerspil

Erhvervslivet inviteres back stage på Varde Sommerspil

30-05-2015, 12:23

Forfatter: News

Opbakning i nærmiljøet
Varde Sommerspil 2015 spiller Shrek - The Musical og der støttes op i byens butikker, banker og spisesteder om et grønt salgs-gimmick, der skal minde såvel turister og borgere om, at Varde spiller grønt i det grønne fra d. 25 juni -11 juli. 
 
7-kanten spænder vidt, og har i den forgangne fest- og kulturuge i Varde, arrangeret en overraskende Shrek flash mob dans på torvet i forbindelse med Music4Free koncerten og desuden levendegjort billeder fra 2.Verdenskrig med statister for at markere 70 års dagen for Danmarks befrielse. Et samarbejde med Varde Museum.
 
Salgsmateriale i værk
En Shrek selfie kulisse lever sit eget liv på hjul og udlånes til skoler, biblioteker, butikker og landsbyfester. Desuden sælges Shrek stickers og mandshøj figur til butikker og lignende og et gratis postkort med Shrek, der vælter Blåvandshuk fyr er i print. Et banner ophænges desuden i Kræmmergade med kommunens logo 'Vi spiller teater i naturen' og reklameskilte i blomsterkasser kommer til at danne espalier i Arnbjerg. 
 
Varde Sommerspil er Vardes største turistattraktion med ca. 30.000 publikummer hvert år, hvoraf ca 25.000 kommer hertil fra andre steder i landet, og får en hyggelig dag/aften rundt omkring i Varde ud af besøget.
 
Den grønne bølge fortsætter også ude i sommerhusdistrikterne og forhåbentlig i andre byer i kommunen. PR & Sponsorchef i 7-kanten, Tatjana Johnsson, kan kontaktes, hvis du kunne tænke dig at være en del af 'den grønne bølge'.
 
Back stage invitation på sommerspillet for erhvervsliv i kommunen
Desuden foreligger en åben invitation til alle erhvervsfolk back stage på sommerspillet på torsdag d. 4 juni kl 19.30. Det bliver en hyggelig netværksaften med spændende rundvisning og fakta om teknik, scenebyg og organisation af 350 frivillige omkring opførslen af spillet. Tilmelding nødvendig. Blandt andet kommer Hans Christian Thoning, MF, og fortæller hvorfor der med økonomisk fordel er potentiale i, at erhvervsliv og turisme samarbejder med kulturen i kommunen.
 

Program for d. 4 juni kl. 19.30-21.00

Mødested: Foran scenen i Arnbjerg parken, Varde.

Velkomst: Inge Vad Wodskou, formand for 7-kanten, fakta om sommerspillet

Hans Christian Thoning, MF: Potentialet i samarbejdet mellem erhverv, turisme og kultur

Alice Mikkelsen og Bjarne R. Jensen fortæller om sommerspil scenografien

Toke Ølgaard fortæller om sceneteknikken

Information om 7-kantens erhvervsklub ved Tatjana Johnsson, PR & Sponsorchef

Kisten Tandrup guider rundt bag scenen

Der afsluttes med en liflig forfriskning

Tilmeld dig og dine kollegaer, senest onsdag d. 3 juni kl 12 på email: Tatjana@7-kanten.com

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies