Der blev bygget bro mellem kultur og erhverv - Hans Tyrresturp & 7-Kanten & ProVarde

Der blev bygget bro mellem kultur og erhverv - Hans Tyrresturp & 7-Kanten & ProVarde

01-05-2015, 11:36

Forfatter: TistrupNews - RSS

Der blev bygget bro mellem kultur og erhverv

Onsdag den 29. april blev der bygget bro mellem kultur og erhverv. Kunstmaler og digter, Hans Tyrrestrup, holdt blandt andet et oplæg til ProVardes fjerde netværksaften, der denne gang foregik i 7-kanten – Danmarks største amatørteater i Janderup.

Denne netværksaften bød både på underholdning med PH visen ’Ølhunden Glammer’, rundvisning i lokalerne, oplæg om sommerspillet 2015, ’Shrek-The Musical’, en produktion, der koster foreningen cirka 900.000 kr at få op at stå, netværksmiddag og gæstevisit af Hans Tyrrestrup.

Hans Tyrrestrups budskab var klart: Der er mange gavnlige effekter af at bygge bro mellem kultur og erhverv. Hans kom med flere eksempler på, hvorledes han gennem hele sit liv havde arbejdet for- og med dette område. Hans udtaler; når samspillet mellem erhverv og kunst lykkes løftes kulturen.

Erhvervsklubben skal bygge bro

Afslutningsvis opfordrede 7-kantens PR & Sponsorchef, Tatjana Johnsson, alle fremmødte til, at melde sig ind i 7-kantens nye erhvervskub og inviterede dem med back-stage på Shrek - The Musical d. 4 juni. I øvrigt et gratis arrangement for alle erhvervsdrivende i kommunen. 

- Vi i 7-kanten vil gerne være med til at skabe bæredygtige cross over partnerskaber mellem kulturen og erhvervslivet, fortæller Tatjana og fortsætter: For de 5.000 kr. medlems skabet koster, bliver man både inviteret til VIP arrangementer og en årlige udenbys teatertur, får halv pris på kostumeleje, branding og omtale af virksomheden, favør priser på en lang række tilbud og meget andet. Sjovt skal det være at støtte kulturen.

Netværksaftner skaber nye relationer

- Vi kan se at netværksaftnerne er et hit, netop fordi det giver vores medlemmer mulighed for at mødes, udveksle erfaringer og fortælle om deres produkter og services fortæller direktør for ProVarde, Finn Erik Kristiansen og oplyser at ProVarde sammen med Relationsfabrikken den 2. juni derfor også afholder et ”Minikursus i Networking”.

Netværksaftener er en god mulighed for de erhvervsdrivende i Varde Kommune. Her har de mulighed for at blive inspireret og udvide deres netværk.

En gang i kvartalet besøges en af ProVardes spændende medlemsvirksomheder, der fortæller en helt særlig historie om deres organisation. Næste gang bliver torsdag den 15. september ved BoConcept i Ølgod.

 

Hans Tyrrestrup fortæller

Formand for Varde Sommerspil Hans Kaarde Gundesen fortæller, som medvirkende i rollen som Papa Bjørn i Shrek - The Musical

Direktør Finn Erik Kristiansen i ProVarde og Sydbank filialdirektør, Finn Christensen som Shrek og Fiona

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies