VURDERINGSDAG I JANUS

VURDERINGSDAG I JANUS

04-10-2020

Janusbygningen

VURDERINGSDAG I JANUS

Søndag d. 4. oktober kl. 14 kan man møde auktionshuset Lauritz og Ole Faber i JANUS.  

 

Maleriet, som dine bedsteforældre købte i deres ungdom, og som nu hænger i din entré: hvem var kunstneren? Og den fine lille keramikskål, som du fandt i en genbrugsbutik for mange år siden: hvor meget er den egentlig værd? Sådanne spørgsmål kan du få svar på, når eksperter fra auktionshuset Lauritz i Esbjerg kommer til Tistrup. Publikum inviteres tilat få engratis og uforpligtende vurdering af alt fra malerier, keramik, smykker, møbler og sølvtøj m.m.

Desuden medvirker Ole Faber, tidligere direktør for Varde Museum, der er en stor kender af guld- og sølvtøj, bøger og meget andet.

Man er velkommen til at medbringe fotos af større, meget kostbare eller tunge ting, som ikke lige er til at transportere. Max. 3 ting pr. besøgende. 

Gratis adgang. Tilmelding er ikke nødvendig. Der deles numre ud, og der vil være både håndsprit og mundbind til rådighed.

 

Arrangementet er en udløber af JANUS’ aktuelle udstilling T!NG, der, som titlen angiver, handler om ting som kunst. Hverdagens genstande, som vi via kunstnernes blik eller bearbejdning – ofte med et overraskende ’tvist’ og med humor – ser på ny.

Denne udstilling kan ses på dagen ligesom også ’Nødvendige billeder’ med malerier af Ann Lundén Jacoby.

 

De bedste hilsener fra

 

Anne Grethe Sværke, leder af JANUS

 

JANUS Vestjyllands Kunstmuseum

Lærkevej 25, 6862 Tistrup, 75299825, mail@janusbygningen.dk www.janusbygningen.dk

Åben tirsdag-søndag kl. 1


Gå tilbage til kalender

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies