Vestjyllands Politihundeforening som ligger ved Tistrup/Ølgod, har fået sin første Danmarksmester.

Vestjyllands Politihundeforening som ligger ved Tistrup/Ølgod, har fået sin første Danmarksmester.

01-11-2015, 10:34

Forfatter: News

Makkerparret Bitten Lorentzen og Luna fra Hovborg, har vundet DM foran alle andre politihunde i Danmark.

Til daglig træner makkerparret i Dansk Politihundeforenings Vestjyllands afdeling, som ligger ved Tistrup/Ølgod.

Bitten Lorentzen og Luna samt deres træner Lone Kristensen fra Hauge, tog den sidste weekend i september til Næstved, for at deltage til DM, som stod på i 3 dage. Forinden havde Bitten vundet udtagelsen til DM i syd og Sønderjylland, kriterierne for at komme med til DM var, at hendes udtagelse skulle være mellem de 12 bedste politihunde i Danmark, hendes udtagelse rakte til landets anden bedste udtagelse, så de var nu klar til deres første DM. Til DM skulle hundeførerne igennem 11 øvelser, 6 lydighedsøvelser, spor, gerningssted, rondering/eftersøgning af genstande og personer, anholdelse af flygtende gerningsmand og til sidste ”kamp mod” prøve, som består i, at en figurant med beskyttelses ærme løber mod hunden, samtidig med at hunden også løber mod figuranten, hunden skal så frygtløs bide sig fast i ærmet, samtidig med at den bliver truet af figurantens stok, hundefører skal på kommando få hunden til at slippe figuranten, derefter er der indtransport af figurant og flugt.

Så det var en stolt delegation, formanden havde i telefonen søndag eftermiddag, vi havde fået en Danmarksmester.

Det var første gang i 25 år, at syd og Sønderjylland havde fået en Danmarksmester.

Det er ikke billig, at afholde DM.

Prisen for sådan et DM i 3 dage er ca. 500000 kr., altså en halv million kroner.

 

Formand

Vestjyllands Politihundeforening

Peder Hammelsvang Kristensen

http://www.vestjyllands-ph.dk/

 

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies