Tantebestyrelser

Tantebestyrelser

24-04-2015, 12:09

Forfatter: TistrupNews - RSS

Tantebestyrelser

Mange små og mellemstore virksomheder er organiseret i et ApS eller A/S, som er selskabstyper med et begrænset ansvar.

Den danske selskabslov giver mulighed for, at der vælges en bestyrelse i disse selskaber. For aktieselskaber er det et krav, at der enten vælges en bestyrelse eller et tilsynsråd.

Op mod halvdelen af de små virksomheder, der har en bestyrelse, har en såkaldt tantebestyrelse, hvilket de fleste forstår på den måde, at der er en bestyrelse uden eksterne medlemmer.

Der er ofte tale om en ejerledet virksomhed, hvor ejeren for at kunne opfylde lovgivningens krav om bestyrelse typisk indsætter sin ægtefælle/samleder og f. eks. et barn eller en forældre i bestyrelsen.

På den måde har man sikret, at kravene er opfyldt, og samtidigt kan ejeren i realiteten drive virksomheden og typisk uden indblanding fra bestyrelsen. Et måske ikke så væsentligt incitament kan også være, at en sådan bestyrelse sjældent vil skulle aflønnes for sit hverv.

En bestyrelse sammensat på denne måde er ofte ikke det bedste for virksomheden. Det er vigtigt, at man som virksomhed og ejer får gjort sig de rigtige overvejelser om sammensætning af bestyrelse, herunder får afvejet de styrker, der kan være i at have en proffessionel bestyrelse.

Signalværdien af en professionel bestyrelse er dertil også ofte den, at tidligere lukkede døre nu kan åbnes. Virksomhedens finansielle partnere ser måske på virksomheden med andre øjne, hvis bestyrelsen er sammensat på professionel vis. En sådan bestyrelse vil ligeledes i høj grad kunne udfordre direktionen på en måde, der stiller krav til denne i forbindelse med virksomhedens vedligeholdelse og vækst.

Er man en del af en tantebestyrelse i en virksomhed, hvor indblanding i selskabets forhold er minimal, vil man samtidigt som bestyrelse ikke kunne varetage de opgaver, der er pålagt bestyrelsen i selskabsloven.

Kort opsummeret har bestyrelsen det overordnede ansvar for virksomheden og skal sikre, at regn-skabsaflæggelse og bogføring foregår tilfredsstillende, at der er interne kontroller over risikostyring, at direktionen udfører sit arbejde behørigt og efter de retningslinjer, den har fået udstukket af be-styrelsen, og at bestyrelsen løbende modtager rapporter om selskabets finansielle forhold. Denne forpligtelse har enhver bestyrelse i et selskab, uanset hvor meget eller lidt den aktivt deltager.

Varetager man ikke sine forpligtelser på fornuftig vis, risikerer man at ifalde ledelsesansvar f. eks. i de tilfælde, hvor virksomheden er gået konkurs, og hvor det siver sig, at denne skulle være lukket på et tidligere tidspunkt.

Uden for dette klassiske ledelsesansvar handler de sager, der har været herom, typisk om tilfælde, hvor ledelsen på anden måde har tilsidesat sine pligter, der har påført tredjemand eller selskabet tab.

Med den nye selskabslov har fokus i stigende grad rettet sig på netop ledelsesansvar i erhvervslivet.

For at undgå et sådant ansvar er det derfor vigtigt for enhver bestyrelse, at man er opmærksom på de forpligtelser, der ligger i, at man deltager i en virksomheds bestyrelse.

Det er måske ikke lige det, en tantebestyrelse forestiller sig, følger med som en del af det at sidde i en selskabsbestyrelse.

 

Advokat Peter Schmitz, Advokaterne Graven Nielsen, Schmitz & Partnere A/S, Esbjerg

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies