Skjern Bank fortsætter fremgangen..

Skjern Bank fortsætter fremgangen..

02-11-2014, 09:32

Forfatter: News

Skjern Bank fortsætter fremgangen og har opnået et særdeles tilfredsstillende
resultat på 60,8 mio. kr. før skat, i årets første tre kvartaler, mod 23,3 mio. kr.
sidste år, udtaler afdelingsdirektør i Skjern Bank, Varde, Poul Vig Nielsen.

 

Fremgang
Resultatet er historisk højt for Skjern Bank, og er opnået ved fremgang på alle væsentlige
områder, udtaler Poul Vig Nielsen. Grundlæggende oplever vi fortsat stor opbakning –
og aldrig har vi oplevet så stor kundetilgang fra både privat- og erhvervskunder. Dette,
sammenholdt med tilsvarende stor opbakning fra vore bestående kunder er resulteret i
øgede gebyr- og renteindtægter.

 

Vækst
Regnskabet er som nævnt præget af positiv vækst, udtaler Poul Vig Nielsen. Vi har indtil
nu i år haft en vækst i bankens udlån på 3,5%, svarende til 127 mio. kr. Det samlede
indlån er vokset til godt 4,2 mia. kr. så vi har et tilfredsstillende indlånsoverskud på 449
mio. kr. Sammen med et solidt kapitalgrundlag, er det en rigtig positiv udvikling til glæde
for alle bankens interessenter, kunder, medarbejdere og bankens ejere, de 16.555 aktionærer.

 

Yderligere fald i nedskrivningerne
Som forventet er bankens nedskrivninger yderligere reduceret, og udgør nu 31,5 mio. kr.
mod kr. 46,4 mio. kr. sidste år. Nedskrivningerne svarer til 0,7% af de samlede udlån og
garantier og er på et normalt niveau ud fra de nuværende konjunkturer. Poul Vig Nielsen
udtrykker tilfredshed med, at antallet af svage engagementer falder – det er et udtryk
for, at vore kunder økonomisk har det bedre, men vi er meget opmærksom på konjunkturerne
og den fremtidige udvikling.

 

Et finansielt marked under forandring
Det er et gammel kendt begreb, at vi skal være forandringsvillige og forandringsparate –
men det er stadig relevant at fremhæve disse begreber i forhold til det aktuelle finansielle
marked, som netop nu er under stor og markant forandring. I Skjern Bank evner vi at
omstille os i forhold til markederne. Vore korte beslutningsveje og vores effektive organisation
medfører, at vi er manøvredygtige og klar når det gælder. Vort regnskab viser, at
vi har både styrken og opbakningen til fremover fortsat at udvikle os og tage andel i det
finansielle marked i vort lokalområde i Varde, fortæller Poul Vig Nielsen.

 

Afdelingen i Varde
Afdelingen i Varde følger samme positive trend og vækst med et rekordstort 9. måneders
resultat siden etableringen i Varde i 1995. Væksten er dels fremkommet ved en god og
sund udvikling af bestående kunder dels ved en meget stor kundetilgang på 10% privatkunder
og 22% erhvervskunder alene i de første 9 måneder af 2014 - og væksten og
kundetilgangen er fortsat på samme høje niveau også i oktober måned, slutter Poul Vig
Nielsen.

 

Se mere på www.tistrupnews.dk

 

Bliv ven med Nyt fra hele Varde Kommune - fra hede til hav på Facebook, og få vores tophistorier på din væg. Klik på linket https://www.facebook.com/pages/Nyt-fra-hele-Varde-Kommune-fra-hede-til-hav/432346533508430

 

Facebook: https://www.facebook.com/tistrupnews.tistrup

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies