Peder Foldager - Jobbet som viceborgmester passer mig godt.

Peder Foldager - Jobbet som viceborgmester passer mig godt.

16-04-2015, 09:21

Forfatter: News

Peder Foldager er viceborgmester i Varde kommune, og han har siddet i byrådet i godt 15 måneder. Da 850 Venstre folk i Horne Hallen skulle stemme om, hvem der skulle være spidskandidat ved kommunevalget, blev Peder nummer 2. Det gør at han i dag er valgt til viceborgmester.

Jobbet som viceborgmester passer ham godt. Til daglig er han centerleder i Helle Hallerne og kombination af de to job, kan han rigtig godt lide. Inden han blev ansat i Helle Hallerne var han regnskabschef ved Jysk Landbrugsrådgivning. Der kan drages mange paralleller fra hans job ved Jysk Landbrugsrådgivning over til hans arbejdsliv i dag. Peder ser det også som en udvikling rent ledelsesmæssigt. I en normal uge bruger Peder i gennemsnit ca. 10 – 15 timer på byrådsarbejde, og bestyrelsen bag Helle Hallen er helt indforstået med at Peder bruger tid på lokalpolitik.

Det er en helt ny verden at træde ind i politik. Når man som Peder kommer fra erhvervslivet hvor beslutningerne træffes hurtigt, over til i kommune regi hvor arbejdsgangen er, at det skal igennem nogle udvalg, og der skal laves sagsoplæg. Han synes det fungere fint, og det er nemt nok at have med at gøre. Det er en anderledes måde at arbejde på, men det er spændende. Tidligere har Peder siddet med i folkeoplysningsudvalget, og han har været formand for Udviklingsrådet i Helle Vest, så han kendte på forhånd lidt til arbejdet inden for kommunen.

Peder stillede op ved valget til byrådet for 5 år siden, hvor han dog ikke blev valgt ind. I perioden frem til næste byrådsvalg blev han formand for Øse Venstre og kommer med i kommuneforeningen. Han bliver opfordret til at stille op igen ved byrådsvalget, og denne gang bliver han som bekendt valgt ind. Han har lærte noget i de fire år, som gav ham blod på tanden til at give det et forsøg igen. En af de ting Peder gik til valg på var, at Varde Kommune skulle forbedres på erhvervsklima barometeret. Han sagde, kommunen skulle ligge i top 10, og Varde Kommune ligger pt som nr. 12. Mange synes hans ambition var høj, men Peder tror på, at de sidste to pladser også kan hentes.

Hans opgave som viceborgmester er at få tingene til at hænge sammen bag borgmesteren. Erik Buhl er frontfiguren for kommunen, og det bakker Peder fuldt og helt op om. De 15 måneder Peder har siddet i byrådet har været en spændende tid. Peder kan lide at være med til at træffe beslutninger og være med til at præge udviklingen i kommunen. Det brede samarbejde, der er i byrådet partierne i mellem, kommer efter Peders mening Kommunen til gode. Hans erfaringer fra regnskabsverdenen kommer ham til gode i det politiske virke. Det er helt klart en fordel at have økonomisk indsigt som politiker. At have evnen til at sætte sig ind i de regnestykker som forvaltningen kommer med og kan stille spørgsmål til det. Her op mod budgetplanlægningen i september skal politikerne finde ca. 40 mill.kr. til et råderumskatalog, som skal skabe mulighed for nye tiltag og aktiviteter. Her kommer hans økonomiske sans ham også til gode.

Frem mod folketingsvalget skal Peder bruge en del tid på at bakke op om Hans Chr. Thoning. Hans Chr. Thoning genopstiller til folketinget i Varde Kredsen, og det er vigtigt, at han får et godt valg. Peder skal deltage i møder og arrangementer for at støtte Hans Chr. Thoning og for at fortælle og signalere vigtigheden af at have en lokal mand på Borgen.

Selv stiller Peder helt sikkert op ved næste kommune valg igen.

 

Af TistrupNews - RSS

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies