Forslag til lokalplan - Helle Hallen

Forslag til lokalplan - Helle Hallen

21-11-2014, 11:43 - Næsbjerg

Forfatter: News

 

Sagsfremstilling

 

Forvaltningen har i samarbejde med repræsentanter fra Helle Hallen udarbejdet et

lokalplanforslag, som giver mulighed for at udvikle faciliteterne omkring hallen.

Lokalplanforslaget vil gøre det muligt at etablere vandrerhjem og kontorerhverv i

tilknytning til hallen.

 

Lokalplanområdet er ca. 7 ha stort og omfatter matr.nr. 6ac, 6ø samt den vestligste del

af 6d Vrenderup by, Fåborg.

 

Forslag til Tillæg 13 til Kommuneplan 2013, Varde Kommune skal vedtages, før forslag til

lokalplan 06.10.L01 kan vedtages. Ved vedtagelse af Tillæg 13 vil lokalplanområdet være

omfattet af bestemmelserne for enkeltområde 06.10.C01, hvor områdets anvendelse er

fastlagt som idrætsanlæg, ridecenter, vandrerhjem og kontorerhverv.

 

Der er udarbejdet en miljøscreening for forslag til Tillæg 13 til Kommuneplan 2013 og

lokalplan 06.10.L01. I miljøscreeningen er det vurderet, at planforslaget ikke vil medføre

så store miljøpåvirkninger, at det kræver en VVM-screening.

 

Ansøger har haft lokalplanen til udtalelse. Ansøgers bemærkninger er indarbejdet i det foreliggende forslag.

 

Retsgrundlag

Kommuneplan 2013

Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer

 

Økonomi

Ingen

 

Høring

Lokalplanforslaget skal i offentlig høring i 8 uger, jævnfør § 24, stk. 3 i planloven, før

lokalplanen kan endelig vedtages.

 

Bilag:

1 Åben Forslag til lokalplan 06.10.L01 Helle Hallen 143346/14

2 Åben Miljøscreening 143626/14

 

Anbefaling

Forvaltningen anbefaler, at det indstilles til Byrådet,

at forslag til lokalplan 06.10.L01 vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger og

at den tilhørende miljøscreening godkendes og offentliggøres samtidigt med lokalplanforslaget.       

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies