Aflastningstjenesten i Esbjerg og Varde

Aflastningstjenesten i Esbjerg og Varde

24-03-2016, 11:40

Forfatter: TistrupNews - RSS

Aflastningstjenesten i Esbjerg og Varde

På påskedagene skærtorsdag, påskedag og 2. påskedag er det muligt at give et bidrag – stort eller lille – til arbejdet i Aflastningstjenesten. Bidragene kan puttes i kirkebøssen i Tistrup Kirke, og det går til et godt formål.

Aflastningstjenesten er en frivillig forening, hvis formål er at give medmenneskelig omsorg og nærvær til ensomme, sårbare, alvorligt syge og døende borgere samt deres pårørende og medvirke til at forbedre deres livskvalitet.

Aflastningstjenesten er et supplement til det offentlige og professionelle system, hvor aflastningstjenestens tilstedeværelse og nærvær er det primære.

For at give et lille indblik i hvor mange timer de frivillige i aflastningstjenesten yder, så var det i 2014 i alt 21.675 timer. Timerne blev ydet til aflastning i hjemmene, besøgstjeneste, hospicebesøg, besøg på plejecentrene, vågetjenesten, sorggrupper og musik på plejecentre og Hospice.

Som det fremgår, så ydes der et stort stykke arbejde af de mange frivillige, som det er værd at støtte.

 

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies