NYHEDER

 

Dato: 6.9.2010

Ris/ros vedr. Westernfesten 2010..
 

Med tak for opbakningen og de mange hjælpende hænder i forbindelse med Westernfesten 2010, 

opfordrer vi hermed alle interesserede til at sende os ris/ros vedr.

Westernfesten 2010 såvel som eventuelle ideer til nye tiltag til jacobhermansen@sol.dk.

Alle input er en stor hjælp i forhold til kontinuerligt at udvikle Westernfesten, så der er spændende aktiviteter for alle.

 
På forhånd tak
 
med venlig hilsen
 
Westernudvalget

__________________________________________________________

 

 

 

Dato: 20.8.2010

Meddelelse fra spejderne..
 
Så er det sidste chance for at melde sig til jubilæums fest ved spejderne
Alle tidligere og nuværende spejder, samt alle der har eller

har haft tilknytning til spejderne er velkommen.
Vi starter i Hodde forsamlingshus, kl. 18.30..
 
Sidste tilmelding:
Lørdag d. 21 August
 
Pris 150 kr. indbetales på  7703 - 0000122055

 

Program HER..


__________________________________________________________

 

Dato: 10.8.2010

Så er teltet stillet op, klar til Minitri..

Her til aften var man i gang med, at gøre klar til fredag og lørdag på den gamle torv.

__________________________________________________________

 

Dato: 23.7.2010

Er sport sundt, det kan hvis diskuteres..

Tirsdag aften var jeg ude og spille fodbold med drengene i Tistrup

boldklub, det skulle jeg aldrig have gjort. vi havde spillet en 10

minutters tid, pludselig give det en ordentlig smæk i min læg og

jeg ryger til jorden, jeg tænker, hvem helvede var det, der sparkede

mig ned, jeg kikkede omkring mig, men der var ingen omkring mig,

så kikkede jeg på min fod og læg og kunne se, at min akillessene var

væk. Jeg blev kørt på skadestuen, der lagde jeg i 24 timer, inden jeg

blev opereret. De 24 timer inden operationen, havde jeg ingen smerter,

men efter av av, så nu er det benet opad den næste uges tid, inden jeg

kan springe rundt med krykker.

Så Tistrup News styres nu fra sygesengen..

 

Peder

Tistrup News

 

__________________________________________________________

 

 

Dato: 18.6.2010

Cykelsponsorløb til fordel for spejderhytte..

Vejret bød ikke op til sjov, det kunne man også se på publikum,

der kom ikke så mange, men der blev kørt cykelløb.

 

Der stillede 17 cykelrytter til start, der skulle køres i 45 minutter.

Rundstrækning  var 1,1 km. Helle Brun nåede 17 omgange.

Vinderen blev Bent Thomsen med 22 km. Der blev kørt ca. 35000 kr. ind.

 

Film klip HER..

 

Billeder HER..

 

__________________________________________________________

 

Dato: 9.6.2010

EFC -Biler v/Erik Nielsen..

Erik har nu været i gang i 8 måneder oppe i Storegade.

Erik er i dag 45 år, bor i Varde med kone og 3 piger.

Han er udlært i Varde, ved Flemming Nielsen biler,

han har bla. arbejdet ved SMC biler i Esbjerg, Opel/Fiat i Varde,

samt deltaget til DM i Skoda.

Han har lejet sig ind ved Egon Fjord Christensen, men vi er 2

forskellige virksomheder, jeg reparere alle typer biler,

fortæller Erik.

Weekenden 19 og 20 juni er der åbent hus ved EFC-Biler i Storegade,

der vil der være gratis ferie tjek på alle biler.

 

Tistrup News

 

 

__________________________________________________________

 

Dato: 29.5.2010

Tistrup News har været til jubilæum i dag hos

Røde kors i Varde. I den forbindelse lavede vi en

demonstrations-video af, hvordan man bruger en

hjertestarter, se videoen HER..

 

Videoen kan selvfølgelig ses under Tistrup News 112 side..

__________________________________________________________

 

Dato: 22.5.2010

Fodbold, serie 2 vandt igen..

Tistrup vandt 5 - 2 over Darum IF, kampen blev spillet i Darum.

Kampens spiller blev Daniel.

__________________________________________________________

 

Dato: 19.5.2010

Hodde, indvielse af broen på Hesseldalvej..

Fredag den 21. maj kl.14.30. Preben olesen står for åbning af broen.

Kommunen giver vand/øl efter indvielsen.

__________________________________________________________

 

Dato: 13.5.2010

Fodbold, serie 2 tabte 2-1 til Bramming.

__________________________________________________________

 

Dato: 3.5.2010

Nyvalgt til SYD ENERGI’s bestyrelse

Af Torben Haahr, centerleder, Søparken 19, 6862 Tistrup

Man har i sidste uge kunnet læse, at der har været valg til SYD ENERGI’s bestyrelse.

Jeg blev valgt – først af mange gode mennesker til repræsentantskabet,

og sidenhen da repræsentantskabets medlemmer skulle vælge sin bestyrelse – hvor jeg blev valgt.

Jeg vil gerne sige tak til alle, der gik på nettet, eller som sendte valgkort,

da det drejede sig om valg til repræsentantskabet.

Jeg vil også gerne takke de af mine repræsentantsskabskolleger,

der stemte mig ind i bestyrelsen for SYD ENERGI på mødet 27. april.

 

Vores forbrug af energi gøres så miljørigtig og miljøvenligt som muligt. ”Grøn Energi” skal tillægges stor fokus.

Overordnet planlægning giver gode løsninger på lang sigt,

og et tæt samarbejde med det offentlige - såvel i specifikke projekter som mere generelt - er vigtigt.

SYD ENERGI skal være fremme i skoen, når placering af enkelte vindmøller og større vindmølleparker skal besluttes.

Fibernet er et rigtig godt produkt, der skal markedsføres endnu mere og det skal være konkurrencedygtigt.

Borgerne skal vide, at vi har løsningen liggende lige udenfor deres gadedør.

Vores markedsføring må også gerne give kunderne den opfattelse,

at vores beslutninger tager hensyn til en bæredygtig udvikling.

 

__________________________________________________________

 

Dato: 24.4.2010

Loppemarked Ahornvej

Det var en rigtig go' dag. Det var dejligt så mange kikkede forbi. Især formiddagen var velbesøgt.

Der kom en del besøgende udefra, de første kom allerede kl. 9 for at gennemse herlighederne.

En oplagt idé for sammenholdet på gaden, og arrangementet gentages med garanti igen.

Tak for god mediedækning.

 

Med venlig hilsen

Lopperne på Ahornvej

 

Billeder klik ..HER..

 

Filmklip klik ..HER..

 

__________________________________________________________

 

Dato: 24.4.2010

Lørdag den 24. april 2010
Stort loppemarked på vendepladsen på Ahornvej fra 10 - 17.

__________________________________________________________

 

Dato: 12.4.2010

Der er blevet afholdt Teenvolley i hallen, med deltagelse af 6. og 7.
klasser fra Tistrup, Ansager og Thorstrup skole, der bliver spillet om by
mesterskabet.

Slutresultatet fra dagens 75 kampe i teenvolley,

som er arrangeret af Dansk Skoleidræt Sydvestjylland

 

Nr. 1:  Ansager Skole 7. klasse

Nr. 2:  Tistrup Skole  7.a

Nr. 3:  Thorstrup Skole 6. klasse

Nr. 4:  Ansager Skole 6. klasse

Nr. 5:  Tistrup Skole  6.a

Nr. 6:  Thorstrup Skole 7. klasse

Nr. 7:  Tistrup Skole  6.b

Der var en rigtig god stemning og mange gode kampe.

 

Billeder klik..HER..


Tonni
 

__________________________________________________________

 

Dato: 9.4.2010

Der var rigtig mandehørm, da Tistrup Skole, havde arrangeret en drenge/fædre
aften og nat, for 6. klasses elever, på skolen.
Fotografen kom tilfældig forbi hallen, da der var gang i boldspil, hvad
spillet hed er uvis, men de hyggede sig.
I morgen fredag er det pigerne og mødrenes tur, til en aften/nats hygge.

                                                                Tonni


 

__________________________________________________________

 

Dato: 4.4.2010

 

Efter påske skulle arkæologer begynde med at grave oppe ved gammel Tistrup.

Der skulle være en del fra forskellige tidsaldre.

Man skal bare kikke op.

Varde Museum meddeler klik..HER..

                                                                    Tistrup News

__________________________________________________________

 

 

Dato: 23.3.2010

Allan`s Diner Cup motioniststævne onsdag 31.marts kl 19.00 i Hodde-Tistrup hallen
          

Hilsen

            Leif Mikkelsen badmintonformand 

__________________________________________________________

 

Dato: 22.3.2010

Tistrup havekreds har et arrangement den 23/3-10, det foregår i skolens aula kl. 19,00.,

det er påske demonstration, hvor vi får besøg af madam Madsen fra Sejstrup v. Bramming,

som vil vise dekorationer til forår og påske.

De mange dekorationer vil til slut blive bortloddet ved amerikansk lotteri.

Vær med til en inspirerende aften, tag naboen med.

 

Husk kaffen.

På vegne af bestyrelsen Idgen Rose

__________________________________________________________

 

Dato: 18.3.2010

Hodde Tistrup Hallens generalforsamling onsdag den 17. marts, billedet er
af den nye bestyrelse.

Flere billeder klik ..HER..

__________________________________________________________
 

Dato: 14.3.2010

Genopretning af Varde Å.

Billeder fra den 13/3-2010 klik HER

Links:

Sejlads under genopretning..

De arkæologiske og historiske interesser..

Glimt af livet ved Varde Å..

__________________________________________________________

 

Dato: 12.3.2010

Veloverstået Spillermøde.

Tistrup Krocketklubs spillermøde den 10/3 kl:19.00 i Hodde- Tistrup Hallen er nu veloverstået.

Vi havde en rigtig god og munter aften, det gik rigtig hurtig med at få sat holdene til Amtsturneringen,

der er blevet tilmeldt 10 hold, det er 1 mere end sidste år, derudover vil der blive 5 puljer i den hjemlige

Turnering, det var også en glæde, at der mødte nye spiller op, som gerne ville være med til krocket.

 

Efter mødet var der kaffebord og så blev der også tid til et spil kort.

 

                                Hans Bech

__________________________________________________________

Dato: 11.3.2010

Ved Sydbanks aktionærmøde fik Christian Anneberg årets skullerklap,

for at have lagt grunden til cykelstien mellem Horne og Tistrup.

__________________________________________________________

Dato: 11.3.2010

Tistrup cykelmotion arrangerer 2.4 timers spinning

søndag den 21/3 fra kl.10.00.

 

                    Dennis Pedersen

__________________________________________________________

 

Dato: 9.3.2010

Vi har lavet et Arkiv, der vil en del af Tistrup Nyheder, samt en del af de

billeder, som bliver taget til diverse arrangementer blive lagt over.

Det kunne jo være, at der var nogle, som skulle bruge billeder et halvt år tilbage.

 

 

 

            TistrupNews

__________________________________________________________

Dato: 9.3.2010

Udviklingsrådet HHST ( Hodde, Horne, Sig og Tistrup)
Torsdag d. 11. Marts kl. 19, er der generalforsamling i Hodde Tistrup Hallens mødelokale.

Af praktiske årsager er generalforsamlingen flyttet til skolens aula..

Karl Chr. Jensen

__________________________________________________________

Dato: 9.3.2010

Onsdag den 10 marts kl. 19.00.
 

Afholder Tistrup Krocketklub spillermøde i Hodde- Tistrup Hallens mødelokale,

hvor der skal sættes hold til Amtsturneringen.

Nye interesserede som kunne tænke sig,

at komme til at spille Krocket, er meget velkommende denne aften.

 
                                                   Vel mødt
                                                   Tistrup Krocketklub.

__________________________________________________________

 

Dato: 8.3.2010

 

Skærbæk Mølle Golfklub

Vi har nu planlagt vores 6862 Tistrup match.

Søndag den 18. april

Vi mødes kl. 08.00 – medbragte rundstykker (så der ikke er noget oprydningsarbejde) kaffen køber vi naturligvis i klubhuset.

Match Start kl. 09.00 (afhængig af tilmeldinger må vi se hvordan vi får lov til at starte)

Der spilles i A og B rækker, samt hold konkurrence, nærmest flag på alle par 3 huller, og hvad vi eller kan finde på at give præmier til.

Skulle i have ”gaver eller lignende”  som kan bruges til præmier, vil vi gerne have en tilbagemelding senest den 10. april

Matchfee er ikke fastlagt, men ca. 100 kr. inkl. 1 pølse og 1 øl eller vand, resten går til præmier. Betales til morgen kaffen

Tilmelding til Theodor på mail -    baunti@nrdc.dk        -      senest 1. april, så opretter han matchen i golfbox og udskriver scorekort etc.

Hvis i alle lige snakker med dem i plejer at spille med, så vi er sikre på at alle har fået indbydelsen, på forhånd tak. (har hentet alle mailadresse i golfbox)

Vi håber på at se rigtig mange af jer til matchen.

Mvh

Theodor og Niels Jørgen

__________________________________________________________

Dato: 7.3.2010

Forårsopvisning lørdag den 6.marst 2010.

 

Vi kan igen i år fra foreningens side glæde os over en veloverstået gymnastikopvisning,

som startede med fælles faneindmarch og sang.

 

12 lokale hold samt Juniortræningsholdet Ølgod underholdt de fremmødte med en dejlig gymnastikopvisning

og viste frem hvad de har  lært  i vinterens løb, lige fra koldbøtter til flotte spring og fine rytmiske serier.

 

Fra foreningens side skal der lyde en stor tak til de mange ledere

og hjælpetrænere - uden jeres indsats ingen gymnastikopvisning.

 

Som traditionen tro blev Tistrupprisen uddelt i pausen til Hans Ole Hansen,

som har fortjent den for sin indsats og engagement i byen og foreningerne.

Hovedpræmien (en rejse) i THGU’s medlemslotteri blev vundet af Jonna Lauridsen

og sluttelig fik Heidi Vestergaard Hansen overrakt en buket fra THGU

som lykønskning i forbindelse med Vardeprisen som blev uddelt den 24. Februar i Oksbøl. Tillykke til Jer alle 3.

Abdul Hantut underholdt de mindste i mødelokalet efter de havde ydet deres på gulvet.

Alle hold blev fotograferet, og billederne vil senere blive udstillet i Dagli-Brugsen - Tistrup,

med mulighed for at bestille en til samlingen. 

Opvisningen sluttede med en ny Tistrup sang skrevet af Helle Bruun.

 

Aftenen sluttede af med kaffebord for de ”ældre” og diskotek hvor

de ”unge mennesker” hyggede sig med hinanden til kl. 24.00.

 

Gymnastikudvalget takker for god opbakning og godt humør hele aftenen igennem.

Vi ses til næste år.

Bestyrelsen THGU-Gymnastik

__________________________________________________________

 

Dato: 6.3.2010

Indefodbold, U18 drengene blev nummer 2 ved de Jysk-Fynske mesterskaber i Assentoft ved Randers.

Martin, Jacob, Mark, Theis, Mathias og Jonas. Kanon drenge..

__________________________________________________________

 

Dato: 6.3.2010

TV syd har været nede i hallen og optaget noget af opvarmningen, til i
aften, det er meningen det skal sendes i TV syd i aften kl. 1930.


Flere billeder ..HER..

__________________________________________________________

 

Dato: 5.3.2010

Westernkræmmer sælger kalk og gødning lørdag den 6/3-2010 mellem kl.9.00- 13.00..

__________________________________________________________

 

Dato: 3.3.2010

Mads Erik Winkler har i dag 35 års jubilæum hos Primo.

__________________________________________________________

 

Dato: 1.3.2010

Casper Rodahl Thisted. (Brink Smedie & Vvs Aps, 6862 Tistrup)

Casper Rohdahl Thisted opnåede karakteren 12A, da 11 smedelærlinge

aflagde svendeprøve på Skjern Tekniske Skole.

Karakteren 12A giver samtidig adgang til en indstilling til Metalindustriens Lærlingeudvalgs Pris.

Casper Rolhdahl Thisted har sammen med 2 andre udviklet en havetraktortrailer med en 200 liter vandtank.

Den er bestilt af hans mester, så han kan luge i haven og vande planterne samtidig.

På Agerbæk Hotel i lørdags fik Casper en pris overrakt af formand Jørn Brink

DS håndværk og industri vest.

                                                 TistrupNews

__________________________________________________________

Dato: 28.2.2010

Ude under links "Historien om Tistrup og omegn" er vi ved

at ligger billeder og links ind, har du noget gamle historier eller

billeder, vil vi gerne have dem.

 

                        TistrupNews

__________________________________________________________

Dato: 26.2.2010

På vardevej 14 lige før Gårde, er der kommet en ny TDC mobilmast op,

der vil blive kørt test hele marts måned og man regner med, at den

vil være klar til drift 1. april.

 

TistrupNews

 

__________________________________________________________

Dato: 24.2.2010

Hej
 

har du ikke mulighed for at høre Ove Kann fortælle om genopretningsprojektet varde Å d. 11 marts i  hallen i tistrup,

så har du muligheden i farten kl. 1930 i hallens mødelokale.

Det varer ca til kl 2030, og du kan købe kaffe bagefter
Arrangementet er åbent for alle
Foredraget er arrangeret af Hodde-Tistrup venstreforening som annonceret i ugeavisen i uge 06 og 08 
 
Venlig Hilsen
 
Preben Friis-Hauge
Mobil 60 21 45 44

__________________________________________________________

Dato: 21.2.2010

Indefodbold afslutnings stævne, mandag den 01-03, fra kl.16.30 til 20.30.

Med venlig hilsen

Hans Ole Hansen

Tistrup Boldklub

__________________________________________________________

Dato: 17.2.2010

Så er den galt igen, der er mange, som ikke har fået Varde og Tistrup ugeavis.

Klag til

distribution-syd

 

__________________________________________________________

Dato: 16.2.2010

Tistrup i bevægelse… eller Tistrup Motion

Vi starter med at løbe og gå den 1. marts 2010 kl. 17.00.

De fremmødte er med til at beslutte løbedage og tidspunkt.

Fra flere af løberne fra sidste år lyder det, at man gerne vil løbe kl. 17 for at være hjemme til aftensmaden.

Vi skal også have besluttet om vi ønsker en forening, som tager sig af at arrangere træning,

finde sponsorer til tøj osv.

Der bliver lavet hold og ruter efter behov. Gangerne starter med ca. 3 km.

Nybegyndere til løb får udleveret et løbeprogram,

hvor man på 12 uger kommer fra 0 til 5 km løb ved at følge et program med 3 ugentlige løbedage.

De øvrige løbehold bliver ca. 3 km, 5 km, 7 km og længere, hvis der er nogle, der vil det.

Mød roligt op, der er plads til alle. Vi starter ved bålhuset på Multiarealet.

Helle Barslund Brun m fl.

Spørgsmål til Helle, 29248486

__________________________________________________________

Dato: 15.2.2010

Det forlyder at.

Daghjemmet på plejecentret i Tistrup står for lukning, men først vil der være

offentlige møde i uge 10, hvor der kan stilles spørgsmål.

__________________________________________________________

Dato: 13.2.2010

Velkommen til Tistrup`s nye hjemmeside/nyhedsavis.

De senere år har Tistrup lavet flere forsøg med hjemmesider, men hver gang er det af forskellige årsager blevet opgivet.

Jeg håber og tror, at vi nu har fundet en langtidsholdbar løsning.

Vi har tilladt os at linke til en del hjemmesider i området både fra virksomheder, institutioner og foreninger,

og flere vil komme til. Hertil skal vi også have brugernes hjælp, kom med input, det vil straks blive lagt på siden,

og I er hermed med til at gøre siden levende. For at gøre en hjemmeside levende er det vigtigt, der sker fornyelser dagligt.

Det vil vi forsøge at efterleve og derved få rigtig mange brugere.

Som siden er bygget op, kan du bruge siden som et opslagsværktøj og finde de mest relevante oplysninger i nærområdet.

Du kan gøre siden til din startside, og du har opslagstavle og nyhedsavis lige foran dig.

Input sendes til webmaster, linket findes i venstre kolonne på skærmen.

Adressen til siden www.tistrup.dk eller www.tistrupnews.dk begge adresser vil kunne benyttes.

Jeg håber, I vil tage godt imod siden og være med til at gøre den bedre

Karl Chr. Jensen

udviklingsrådet